Hvis du lander i den defensive rolle – så kan meget af det, du kommer til at udtrykke – blive en form for selvforsvar – over for det du møder fra omgivelserne.
Du bliver » omgivelses-orienteret i dit udtryk.
…
» Idé først – udgivelse næst…
…
14 december 2011
11 september 2011
Tabuer, forandringer - og selvbeskyttelse.
Der er mange tabuer i vores ellers så ytringsfrie samfund. Det kan godt virke lidt absurd og besynderligt. Men lige så snart det kommer til det menneskeligt sårbare – så er der mange tabuer.
Emner som sygdom, handicaps, mobning, døden, sorg, selvmord, arbejdsledighed, vold, overgreb, ensomhed – så begynder det at blive tabuagtigt. Det vil sige, det er ikke tabuagtigt at have en mening om det. Eller have "overlevet" det – sådan på helteagtig vis. Det kan være en helt god historie. Det er helt fint med gode historier, der kan bekræfte, at der er håb, for den der kæmper. Men det er tabu, at være blevet ramt af det – og have det svært med det. Det kan godt være – pinagtigt. Det er svært med de ting, der ikke findes en letkøbt løsning og en lykkelig slutning på. Og så begynder det, at blive tabuagtigt.
Tabuer og forandringer…
For at skabe forandringer – så skal der nogen gange brydes nogle tabuer. Efter filosofien: Problemerkendelse er den første forudsætning for forandring. Der sker ingen forandringer i vilkårene for mennesker, der bliver ramt at livets mere tabuagtige problemer – medmindre der bliver brudt nogle tabuer.
Men hvem skal så bryde de tabuer?
Det er jo som udgangspunkt rarest, hvis det er nogen andre, der gør det – for det er som ofte ikke omkostningsfrit.
Jeg har selv den holdning – at det må være de, der kan. Og det må være op til den enkelte, at vurdere – om det er noget, der kommer noget godt ud af, for den enkelte.
Tabuer og selvbeskyttelse…
Der kan ligge en form for selvbeskyttelse både i åbenheden – og tavsheden.
Åbenheden beskytter mennesker mod bekymringen over – om der er nogen, der finder "ud af det". Så der kan ligge en stor frihed i åbenheden.
Tavsheden beskytter mennesker mod en direkte konfrontation med fordomme – efter melodien: Hvad andre ikke ved, kan de ikke have ondt af – og bruge imod dig. Så der kan i tavsheden ligge en frihed fra at diskutere og "forsvare" sig mod andres meninger og fordomme.
Tabuer og ytringsmuligheder…
For de, der har et behov for at skrive og fortælle om deres livs erfaringer med livets mere tabuagtige og alvorlige sider – findes der forskellige muligheder. Der er både de offentlige debatsider – og de mere private og anonyme blogs og hjemmesider.
Forskellen på de offentlige debatsider og de mere private sider er – at de offentlige debatsider sider henvender sig til en bred gruppe af læsere, og de mere private sider henvender sig til mennesker, der har et forudgående kendskab eller interesse for det emne, der bliver skrevet om.
Så findes der selvfølgelig også en lang række netværker og sider, der henvender sig til en smal gruppe af læsere og skribenter – der har en fælles interesse i et emne eller problemstilling. Mange foreninger har nogle sider med chat, debat – eller erfaringsudveksling.
De offentlige debatsider…
Der findes flere netværker med debatsider, hvor der er mulighed for at oprette en blog, og skrive om det, man nu har på hjertet. Du kan se en liste med nogle af mulighederne » HER.
Fordelen ved disse sider er, at det, der bliver skrevet, bliver eksponeret til en bred gruppe af læsere. Så den mulighed kan være en god idé, hvis det handler om, at gøre opmærksom på eksistensen af nogle emner eller problemstillinger – overfor en gruppe af mennesker, der nødvendigvis ikke har et forudgående kendskab til dem.
De private blogs og hjemmesider…
Så er der de mere private og anonyme sider. Der er dels muligheden for at oprette sin egen hjemmeside, hvis man har lidt kendskab til webdesign. Men ellers er der med Googles Blogger tjeneste mulighed for at oprette en privat blog, der på mange måder kan fungerer som en privat hjemmeside.
Fordelen ved de mere private og anonyme sider er, at det, der bliver skrevet, ikke bliver så bredt eksponeret, som på de offentlige debatsider. Hvis siderne bliver gjort tilgængelige for søgning med nogle sigende og velvalgte titler og overskrifter, så vil de kunne findes af mennesker, der i forvejen
kender til og interesserer sig for emnet eller problemstillingen.
Siderne kan eventuelt tilmeldes overskrift.dk – og derigennem blive lettere at finde.
Ingen facitliste…
Vi kan alle have et ønske og håb om, at verden var noget mere åben og menneskelig tolerant. Men det er den bare ikke.
Åbenhed kan give nogle gevaldige "øretæver" – og tavshed kan gøre livet meget forkrampet.
Der findes ikke en facitliste for, hvad der er godt, skidt, givende – eller negativt – når det handler om emner og problemstillinger, der kommer tæt på det menneskeligt sårbare. Der skal man til enhver tid tænke på sig selv – og gøre det, det tjener en selv bedst…
Emner som sygdom, handicaps, mobning, døden, sorg, selvmord, arbejdsledighed, vold, overgreb, ensomhed – så begynder det at blive tabuagtigt. Det vil sige, det er ikke tabuagtigt at have en mening om det. Eller have "overlevet" det – sådan på helteagtig vis. Det kan være en helt god historie. Det er helt fint med gode historier, der kan bekræfte, at der er håb, for den der kæmper. Men det er tabu, at være blevet ramt af det – og have det svært med det. Det kan godt være – pinagtigt. Det er svært med de ting, der ikke findes en letkøbt løsning og en lykkelig slutning på. Og så begynder det, at blive tabuagtigt.
Tabuer og forandringer…
For at skabe forandringer – så skal der nogen gange brydes nogle tabuer. Efter filosofien: Problemerkendelse er den første forudsætning for forandring. Der sker ingen forandringer i vilkårene for mennesker, der bliver ramt at livets mere tabuagtige problemer – medmindre der bliver brudt nogle tabuer.
Men hvem skal så bryde de tabuer?
Det er jo som udgangspunkt rarest, hvis det er nogen andre, der gør det – for det er som ofte ikke omkostningsfrit.
Jeg har selv den holdning – at det må være de, der kan. Og det må være op til den enkelte, at vurdere – om det er noget, der kommer noget godt ud af, for den enkelte.
Tabuer og selvbeskyttelse…
Der kan ligge en form for selvbeskyttelse både i åbenheden – og tavsheden.
Åbenheden beskytter mennesker mod bekymringen over – om der er nogen, der finder "ud af det". Så der kan ligge en stor frihed i åbenheden.
Tavsheden beskytter mennesker mod en direkte konfrontation med fordomme – efter melodien: Hvad andre ikke ved, kan de ikke have ondt af – og bruge imod dig. Så der kan i tavsheden ligge en frihed fra at diskutere og "forsvare" sig mod andres meninger og fordomme.
Tabuer og ytringsmuligheder…
For de, der har et behov for at skrive og fortælle om deres livs erfaringer med livets mere tabuagtige og alvorlige sider – findes der forskellige muligheder. Der er både de offentlige debatsider – og de mere private og anonyme blogs og hjemmesider.
Forskellen på de offentlige debatsider og de mere private sider er – at de offentlige debatsider sider henvender sig til en bred gruppe af læsere, og de mere private sider henvender sig til mennesker, der har et forudgående kendskab eller interesse for det emne, der bliver skrevet om.
Så findes der selvfølgelig også en lang række netværker og sider, der henvender sig til en smal gruppe af læsere og skribenter – der har en fælles interesse i et emne eller problemstilling. Mange foreninger har nogle sider med chat, debat – eller erfaringsudveksling.
De offentlige debatsider…
Der findes flere netværker med debatsider, hvor der er mulighed for at oprette en blog, og skrive om det, man nu har på hjertet. Du kan se en liste med nogle af mulighederne » HER.
Fordelen ved disse sider er, at det, der bliver skrevet, bliver eksponeret til en bred gruppe af læsere. Så den mulighed kan være en god idé, hvis det handler om, at gøre opmærksom på eksistensen af nogle emner eller problemstillinger – overfor en gruppe af mennesker, der nødvendigvis ikke har et forudgående kendskab til dem.
De private blogs og hjemmesider…
Så er der de mere private og anonyme sider. Der er dels muligheden for at oprette sin egen hjemmeside, hvis man har lidt kendskab til webdesign. Men ellers er der med Googles Blogger tjeneste mulighed for at oprette en privat blog, der på mange måder kan fungerer som en privat hjemmeside.
Fordelen ved de mere private og anonyme sider er, at det, der bliver skrevet, ikke bliver så bredt eksponeret, som på de offentlige debatsider. Hvis siderne bliver gjort tilgængelige for søgning med nogle sigende og velvalgte titler og overskrifter, så vil de kunne findes af mennesker, der i forvejen
kender til og interesserer sig for emnet eller problemstillingen.
Siderne kan eventuelt tilmeldes overskrift.dk – og derigennem blive lettere at finde.
Ingen facitliste…
Vi kan alle have et ønske og håb om, at verden var noget mere åben og menneskelig tolerant. Men det er den bare ikke.
Åbenhed kan give nogle gevaldige "øretæver" – og tavshed kan gøre livet meget forkrampet.
Der findes ikke en facitliste for, hvad der er godt, skidt, givende – eller negativt – når det handler om emner og problemstillinger, der kommer tæt på det menneskeligt sårbare. Der skal man til enhver tid tænke på sig selv – og gøre det, det tjener en selv bedst…
04 juli 2011
Skriveprocessen…
Skriveprocessen kan være en god måde at afklare og bearbejde oplevelser og indtryk – specielt hvis det er sket meget…
I modsætning til at gennemtænke et hændelsesforløb, sker der det ved skriveprocessen – at det på sin vis bliver rodfæstet, fordi det får en fysisk form – i kraft af ordene på papiret…
Det bliver mere virkeligt. Ligesom det at samtale og fortælle om sine oplevelser til andre – giver oplevelser en mere virkelig dimension. Det er ikke længere en indre personlig oplevelse, men en ydre social oplevelse.
Det kan have en god ”terapeutisk” effekt at skrive. En måde at få ”tømt” hovedet…
Find eventuelt ideer til skriveprocessen på: Kommunikation & IT...
I modsætning til at gennemtænke et hændelsesforløb, sker der det ved skriveprocessen – at det på sin vis bliver rodfæstet, fordi det får en fysisk form – i kraft af ordene på papiret…
Det bliver mere virkeligt. Ligesom det at samtale og fortælle om sine oplevelser til andre – giver oplevelser en mere virkelig dimension. Det er ikke længere en indre personlig oplevelse, men en ydre social oplevelse.
Det kan have en god ”terapeutisk” effekt at skrive. En måde at få ”tømt” hovedet…
Find eventuelt ideer til skriveprocessen på: Kommunikation & IT...
28 april 2011
For lidt indflydelse giver stress
"Hvis vi får en masse ansvar og ikke selv har indflydelse på vores opgaver, og hvordan vi løser dem, så er det en sikker cocktail til stress, siger Majken Matzau, erhvervspsykolog og stressekspert."
Citatet er hentet fra en artikel på HK's hjemmeside.
Der bliver også gjort op med myten om, at mennesker, der får stress, er perfektionister, der ikke kan finde ud af at sige fra. Det handler om overbelastning på grund af manglende sammenhæng mellem forventninger og arbejdsvilkår...
Godt med lidt modspil til den selvforskyldte mentalitet, der præger trivsels- og stressområdet.
Citatet er hentet fra en artikel på HK's hjemmeside.
Der bliver også gjort op med myten om, at mennesker, der får stress, er perfektionister, der ikke kan finde ud af at sige fra. Det handler om overbelastning på grund af manglende sammenhæng mellem forventninger og arbejdsvilkår...
Godt med lidt modspil til den selvforskyldte mentalitet, der præger trivsels- og stressområdet.
18 april 2011
Stress og stresshåndtering på jobbet
Stress rammer individuelt, men skal løses i fællesskab.
Der er både en positiv og negativ form for stress. Den positive er bare lidt "lampefeber", og er ikke sundhedsfarlig. Den er meget naturlig, og kan også være sund. Den negative form for stress, er derimod sundhedsfarlig.
Der er efterhånden lavet så meget forskning i stress, at der findes gode beskrivelser af hvilke former for stress, der skal tages alvorligt.
Læs mere om stress og stressforebyggelse:
På Arbejdstilsynets hjemmeside
På Videncenter for Arbejdmiljø's hjemmeside
Der er både en positiv og negativ form for stress. Den positive er bare lidt "lampefeber", og er ikke sundhedsfarlig. Den er meget naturlig, og kan også være sund. Den negative form for stress, er derimod sundhedsfarlig.
Der er efterhånden lavet så meget forskning i stress, at der findes gode beskrivelser af hvilke former for stress, der skal tages alvorligt.
Læs mere om stress og stressforebyggelse:
På Arbejdstilsynets hjemmeside
På Videncenter for Arbejdmiljø's hjemmeside
15 april 2011
Tryghedszoner og forandringer...
Vi har alle en tryghedszone. En zone hvor vi er på hjemmebane. Her kender vi "verdensordenen".
Men både livet og verden er foranderligt. Og vi kan også kapere forandringer i et vist tempo – og en vis rækkefølge. Forandringer der ikke er så voldsomme, at vi mister vores base i tryghedszonen. På den måde bliver de forandringer vi møder – over tid – en del af vores tryghedszone. Vi udvider den.
En harmonisk udvidelse af tryghedszonen (grøn zone) – vil ske ved, at vi hele tiden har afstikkere ud i forandringszonen (gul zone) – og gør det vi oplever i forandringszonen til en del af vores tryghedszone.
Sker der voldsomme ting i livet – vold, alvorlig sygdom, dødsfald, krig – noget der vender op og ned på vores billede af "verdensordenen" – så kan vores tryghedszone (grøn zone) krakelere og gå i opløsning for os.
Så kan vi ryge ud i overlevelseszonen (rød zone) – hvor livet er kaos, krise og overlevelse. Her er der tale om at miste fodfæstet i alvorlig grad. Der skal man helst ikke ud. Men det vælger vi jo ikke selv. Men
det er meget alvorligt for den personlige trivsel at komme der ud. Og det er noget, der skal tages meget alvorligt – også af omgivelserne…
Det er meget forskelligt, hvad der kendetegner de individuelle trygheds-, forandrings- og overlevelseszoner. Det der er tryghed for nogen – er krise for andre.
Men både livet og verden er foranderligt. Og vi kan også kapere forandringer i et vist tempo – og en vis rækkefølge. Forandringer der ikke er så voldsomme, at vi mister vores base i tryghedszonen. På den måde bliver de forandringer vi møder – over tid – en del af vores tryghedszone. Vi udvider den.
En harmonisk udvidelse af tryghedszonen (grøn zone) – vil ske ved, at vi hele tiden har afstikkere ud i forandringszonen (gul zone) – og gør det vi oplever i forandringszonen til en del af vores tryghedszone.
Sker der voldsomme ting i livet – vold, alvorlig sygdom, dødsfald, krig – noget der vender op og ned på vores billede af "verdensordenen" – så kan vores tryghedszone (grøn zone) krakelere og gå i opløsning for os.
Så kan vi ryge ud i overlevelseszonen (rød zone) – hvor livet er kaos, krise og overlevelse. Her er der tale om at miste fodfæstet i alvorlig grad. Der skal man helst ikke ud. Men det vælger vi jo ikke selv. Men
det er meget alvorligt for den personlige trivsel at komme der ud. Og det er noget, der skal tages meget alvorligt – også af omgivelserne…
Det er meget forskelligt, hvad der kendetegner de individuelle trygheds-, forandrings- og overlevelseszoner. Det der er tryghed for nogen – er krise for andre.
14 april 2011
Vanens magt...
Vaner har mange forskellige funktioner
De rituelle vaner
er nødvendigvis ikke hverken særlig praktiske eller fornuftige i rationel forstand. Men mange af os har nogle rituelle vaner (For eksempel morgen, aften, jul mm), som betyder noget for os. De giver en form for personlig velvære.
De stabiliserende vaner
gør, at vi på nogen punkter kan fungere på rutinen uden at skulle tænke alt for meget over det. De kan være meget praktiske.
De begrænsende vaner
er dem, hvor vi gør, som vi plejer - ikke fordi det betyder noget, eller er det mest praktiske. Men vi har bare vænnet os til, at det er sådan, det er.
De rituelle vaner
er nødvendigvis ikke hverken særlig praktiske eller fornuftige i rationel forstand. Men mange af os har nogle rituelle vaner (For eksempel morgen, aften, jul mm), som betyder noget for os. De giver en form for personlig velvære.
De stabiliserende vaner
gør, at vi på nogen punkter kan fungere på rutinen uden at skulle tænke alt for meget over det. De kan være meget praktiske.
De begrænsende vaner
er dem, hvor vi gør, som vi plejer - ikke fordi det betyder noget, eller er det mest praktiske. Men vi har bare vænnet os til, at det er sådan, det er.
(Illustration fra "Sjov for alle")
13 april 2011
Fortid, nutid og fremtid...
Fortiden er vores livserfaring, nutiden er vores liv, og fremtiden er vores håb og drømme.
Det er vigtigt at have en god balance mellem fortid, nutid og fremtid.
Fortiden må aldrig blive så tung eller idealiseret – at den skygger for livet nu og i morgen.
Nutiden må aldrig blive så ”hovedløs” – at den ikke tager brug af fortidens erfaringer – og tænker på morgendagens konsekvenser.
Fremtiden må aldrig få så meget fylde – at alle problemers løsning ligger ude i fremtiden – og blokerer for det du kan, med det ståsted du har i nuet.
Vi lever i en samtid, der er meget fremtidsfokuseret. Der er meget fokus på fremtidsplanlægning – mål og drømme.
Men livet er det, der sker – mens vi har travlt med at fremtidsplanlægge livet…
Det er vigtigt at have en god balance mellem fortid, nutid og fremtid.
Fortiden må aldrig blive så tung eller idealiseret – at den skygger for livet nu og i morgen.
Nutiden må aldrig blive så ”hovedløs” – at den ikke tager brug af fortidens erfaringer – og tænker på morgendagens konsekvenser.
Fremtiden må aldrig få så meget fylde – at alle problemers løsning ligger ude i fremtiden – og blokerer for det du kan, med det ståsted du har i nuet.
Vi lever i en samtid, der er meget fremtidsfokuseret. Der er meget fokus på fremtidsplanlægning – mål og drømme.
Men livet er det, der sker – mens vi har travlt med at fremtidsplanlægge livet…
10 april 2011
Organisering og formidling
For at give sig selv en god styring af de livsopgaver der kommer – er det vigtigt med en god organisering.
De fleste af os har en måde at se og organisere vores liv og oplevelser – som mange gange kan fungere meget fint for os selv under visse omstædigheder. Det foregår som oftest helt ubevidst.
Men nogen gange møder vi ind i oplevelser, hvor den organisering vi kender – ikke rækker til at fungere i forhold til de oplevelser vi render ind i. Så kan vi lande der – hvor vi er nødt til at lære at se livets oplevelser som cases eller opgaver – og takle dem som opgaver – for at kunne håndtere udfordringen – uden at blive væltet helt omkuld.
Organisationsdelen
For eksempel – så har jeg opdelt den livsudfordring, det er at leve med insulinkrævende diabetes, i nogle cases.
Den ene er den, der har med mig selv at gøre – hvordan jeg får hverdagen til at fungere, mine erfaringer – og mine noter til eget brug. Det er den ene case.
Den anden er det system, jeg skal spille sammen med – sundhedsvæsnet. Det er en anden case – og den fylder desværre en del mere, end jeg synes den burde.
Den måde at dele problemstillingen op på – hjælper mig til at have overblikket og sortere – i hvilken kategori de forskellige udfordringer hører hjemme.
Derudover har jeg selvfølgelig en masse nuancer i min sortering – som jeg bare gør – uden at skrive noget ned – eller tænke over det – fordi det bare er sådan, det er…
Det er mine selvfølgelige ubevidste inddelinger – der er udviklet gennem års erfaring…
Formidlingsdelen
Så er der en anden del af opdelingen i cases. Det er den del der vedrører kommunikationen med omgivelserne.
Vi kender jo alle sammen os selv – men i forhold til mange systemer og sammenhænge, er det nødvendigt at beskrive, det vi ved – med andres ord og systemer. Det kan nogen gange blive en udvandet og skæv omgang – at skulle forenkle virkeligheden til nogle firkantede beskrivelser, der passer til andres behov.
Det er en ren formidlingsopgave – som nødvendigvis ikke har så meget med virkeligheden at gøre – men et nødvendigt onde for at eksistere i den verden vi eksisterer i.
Ingen regler for organisering
Der er ikke nogen regler for, hvordan vi hver især kan opdele vores livs udfordringer i opgaver.
Det er helt op til hvad vi har det bedst med. Hvad der er behov for.
Hvis livet bare kører på rutinen – er der ikke grund til at tænke over det. Men hvis man lander i noget – hvor man er ved at "drukne" – så er det en god øvelse – at inddele det man er ved at drukne i – i opgaver eller cases. Det giver overblikket over problemstillingen – og det er også langt lettere at takle afgrænsede opgaver – frem for en "situation".
Hak situationen / oplevelsen i småstykker / opgaver – og tag en opgave ad gangen… Og husk at droppe dem – der alligevel ikke er særlig vigtige – eller håbløse…
Prioriter kræfterne og "Vælg dine kampe".
De fleste af os har en måde at se og organisere vores liv og oplevelser – som mange gange kan fungere meget fint for os selv under visse omstædigheder. Det foregår som oftest helt ubevidst.
Men nogen gange møder vi ind i oplevelser, hvor den organisering vi kender – ikke rækker til at fungere i forhold til de oplevelser vi render ind i. Så kan vi lande der – hvor vi er nødt til at lære at se livets oplevelser som cases eller opgaver – og takle dem som opgaver – for at kunne håndtere udfordringen – uden at blive væltet helt omkuld.
Organisationsdelen
For eksempel – så har jeg opdelt den livsudfordring, det er at leve med insulinkrævende diabetes, i nogle cases.
Den ene er den, der har med mig selv at gøre – hvordan jeg får hverdagen til at fungere, mine erfaringer – og mine noter til eget brug. Det er den ene case.
Den anden er det system, jeg skal spille sammen med – sundhedsvæsnet. Det er en anden case – og den fylder desværre en del mere, end jeg synes den burde.
Den måde at dele problemstillingen op på – hjælper mig til at have overblikket og sortere – i hvilken kategori de forskellige udfordringer hører hjemme.
Derudover har jeg selvfølgelig en masse nuancer i min sortering – som jeg bare gør – uden at skrive noget ned – eller tænke over det – fordi det bare er sådan, det er…
Det er mine selvfølgelige ubevidste inddelinger – der er udviklet gennem års erfaring…
Formidlingsdelen
Så er der en anden del af opdelingen i cases. Det er den del der vedrører kommunikationen med omgivelserne.
Vi kender jo alle sammen os selv – men i forhold til mange systemer og sammenhænge, er det nødvendigt at beskrive, det vi ved – med andres ord og systemer. Det kan nogen gange blive en udvandet og skæv omgang – at skulle forenkle virkeligheden til nogle firkantede beskrivelser, der passer til andres behov.
Det er en ren formidlingsopgave – som nødvendigvis ikke har så meget med virkeligheden at gøre – men et nødvendigt onde for at eksistere i den verden vi eksisterer i.
Ingen regler for organisering
Der er ikke nogen regler for, hvordan vi hver især kan opdele vores livs udfordringer i opgaver.
Det er helt op til hvad vi har det bedst med. Hvad der er behov for.
Hvis livet bare kører på rutinen – er der ikke grund til at tænke over det. Men hvis man lander i noget – hvor man er ved at "drukne" – så er det en god øvelse – at inddele det man er ved at drukne i – i opgaver eller cases. Det giver overblikket over problemstillingen – og det er også langt lettere at takle afgrænsede opgaver – frem for en "situation".
Hak situationen / oplevelsen i småstykker / opgaver – og tag en opgave ad gangen… Og husk at droppe dem – der alligevel ikke er særlig vigtige – eller håbløse…
Prioriter kræfterne og "Vælg dine kampe".
Hændelse, sammenhæng og udtryk
Når du skal vurdere andre mennesker og andre menneskers oplevelser – er der tre punkter, du skal fokusere på: Hændelse, sammenhæng og udtryk.
Hændelse
Hvad skete der?
Sammenhæng
I hvilken sammenhæng skete det?
Udtryk
Hvordan giver den der fortæller udtryk for oplevelsen? Forvirring? Angst? Glæde? Forundring?
Den samme hændelse i forskellige sammenhænge – vil opleves forskelligt – og ikke have den samme betydning. Så det vil aldrig give et reelt billede kun at fokusere på enten hændelser, sammenhænge – eller fortællerens udtryk.
Læs eventuelt indlægget: Særlige mennesker – etik og grænser
Hændelse
Hvad skete der?
Sammenhæng
I hvilken sammenhæng skete det?
Udtryk
Hvordan giver den der fortæller udtryk for oplevelsen? Forvirring? Angst? Glæde? Forundring?
Den samme hændelse i forskellige sammenhænge – vil opleves forskelligt – og ikke have den samme betydning. Så det vil aldrig give et reelt billede kun at fokusere på enten hændelser, sammenhænge – eller fortællerens udtryk.
Læs eventuelt indlægget: Særlige mennesker – etik og grænser
JEG-orientering - eller omgivelses-orientering?
Hvor har du dit fokus, når du skal træffe beslutninger? Hos dig selv? Eller hos omgivelserne? Skal omgivelserne leve op til dig? Eller skal du leve op til omgivelserne?
Ved JEG-orientering er fokus på egne behov, værdier, krav og forventninger til omgivelserne.
Ved omgivelses-orientering er fokus på omgivelsernes behov, værdier, krav og forventninger til dig.
Ved en meget dominerende JEG-orientering, kan der ved positivt udtryk være tale om en viljestærk person, der ejer evnen til gennemføre risikobetonede ideer. Ved negativt udtryk kan der være tale om afstumpethed, egocentrikere, og i ekstrem grad: sociopater.
Ved en meget dominerende omgivelses-orientering, kan der ved positivt udtryk være tale om gode koordinerende og diplomatiske evner – og forudseende evner til at vurdere et behov "før det er der". Ved negativt udtryk kan der være tale om et stort behov for tilpasning, anerkendelse og bekræftelse. Det kan i værste fald kamme over i noget, der er meget selvudslettende og destruktivt for den personlige trivsel og overlevelse. Mennesker der bliver udsat for klientgørelse, vil nogle gange kunne lande her.
Ved trivselsproblemer kan det være meget godt at stoppe op – og evaluere sine orienteringer – og få rettet balancen mellem fokuspunkterne…
Hvor er din orientering rettet hen?
- Hvad er formålet med at have den orientering?
- Hvad vil du opnå?
- Er der sammenhæng mellem orientering og formål?
- Bruger du din orientering negativt eller positivt?
- Er du for eksempel tilpasningsdygtig af skræk for konsekvenserne af at sige fra?
- Eller er du meget fokuseret på dine egne behov af skræk for at blive overset?
Ved JEG-orientering er fokus på egne behov, værdier, krav og forventninger til omgivelserne.
Ved omgivelses-orientering er fokus på omgivelsernes behov, værdier, krav og forventninger til dig.
Ved en meget dominerende JEG-orientering, kan der ved positivt udtryk være tale om en viljestærk person, der ejer evnen til gennemføre risikobetonede ideer. Ved negativt udtryk kan der være tale om afstumpethed, egocentrikere, og i ekstrem grad: sociopater.
Ved en meget dominerende omgivelses-orientering, kan der ved positivt udtryk være tale om gode koordinerende og diplomatiske evner – og forudseende evner til at vurdere et behov "før det er der". Ved negativt udtryk kan der være tale om et stort behov for tilpasning, anerkendelse og bekræftelse. Det kan i værste fald kamme over i noget, der er meget selvudslettende og destruktivt for den personlige trivsel og overlevelse. Mennesker der bliver udsat for klientgørelse, vil nogle gange kunne lande her.
Ved trivselsproblemer kan det være meget godt at stoppe op – og evaluere sine orienteringer – og få rettet balancen mellem fokuspunkterne…
Hvor er din orientering rettet hen?
- Hvad er formålet med at have den orientering?
- Hvad vil du opnå?
- Er der sammenhæng mellem orientering og formål?
- Bruger du din orientering negativt eller positivt?
- Er du for eksempel tilpasningsdygtig af skræk for konsekvenserne af at sige fra?
- Eller er du meget fokuseret på dine egne behov af skræk for at blive overset?
09 april 2011
Personlig omstillingsevne
Modellen kan være et redskab til at fastholde fokus på helheden af de forskellige faktorer, der påvirker den personlige stabilitet.
Modellens faktorer:
- Fortiden: Her har vi vores paratviden, erfaringer, vaner - det selvfølgelige kendskab til normen. Det er her vi er på hjemmebane
- Instinktet: Knytter sig meget op ad fortiden. Det er vores evne til foretage hurtige vurderinger og reagere, uden at skulle analysere og tænke bevidst over det. Det er vores "automatpilot"
- Bevidstheden: Det er de rationelle måder vi bruger til at analysere og vurdere situationer og problemstillinger. Her kan vi udvikle vores synsvinkel til at se nye muligheder og andre faktorer, end dem vi plejer, ved at lære nye metoder og synsvinkler til at analysere og forstå "virkeligheden"
- Indtryk: Det er det, vi møder fra omgivelserne i form af krav, ros, forståelse - og det som vi oplever, sker omkring os
- Udtryk: Det er vores muligheder for at handle, i forhold til de indtryk vi får - enten ved at fortælle om det, ved at flytte os i forhold til det (fysisk eller forståelsesmæssigt) - eller gøre noget konkret ved det
- Fremtid: Er det, der sker, på baggrund af det der bliver udtrykt
Vælg dine kampe
Vælg og prioriter dine kampe efter hvad der giver størst effekt for din trivsel og livskvalitet.
Grundvilkår
Grundvilkår er alt det, der ikke kan ændres.
Det kan for eksempel være kroniske sygdomme og handicaps, personlighed, alder, og ting der er
sket (fortid).
Det er alt det, der aldrig bliver anderledes, uanset hvor meget tid og anstrengelser der bliver brugt på at sætte spørgsmålstegn ved det.
Det er det, det er sundest at lære at acceptere.
Vilkår den enkelte selv kan ændre på
Det er det, den enkelte selv har umiddelbar indflydelse på, og som kan ændres uden store problemer.
Det kan for eksempel være hvordan man løser arbejdsopgaver som man selv planlægger, hvem og hvad man tror på, lære nyt om emner der er lettilgængelig viden om, og hvor meget tid man vil bruge på madlavning.
Det er alt det, der er nemt at gå til.
Jo flere vilkår i denne kategori der præger vilkårene for den enkelte – jo større trivsel og livskvalitet.
Vilkår som involverer mange parter, og er svære at ændre
Vilkår der involverer flere parter, kan kun ændres gennem forhandling, og ændringer sker langsom og på lang sigt.
Det kan for eksempel være samfundspolitiske vilkår som serviceniveauet i sundhedssektoren og
ældreplejen, det kan være arbejdsmiljøet på en arbejdsplads, og det kan være økonomiske konjunkturudsving.
Det er det, det kan være konstruktivt at forsøge at ændre – uden at gøre sig så store forhåbninger om at det sker, at det bliver centralt for ens eksistens.
Grundvilkår
Grundvilkår er alt det, der ikke kan ændres.
Det kan for eksempel være kroniske sygdomme og handicaps, personlighed, alder, og ting der er
sket (fortid).
Det er alt det, der aldrig bliver anderledes, uanset hvor meget tid og anstrengelser der bliver brugt på at sætte spørgsmålstegn ved det.
Det er det, det er sundest at lære at acceptere.
Vilkår den enkelte selv kan ændre på
Det er det, den enkelte selv har umiddelbar indflydelse på, og som kan ændres uden store problemer.
Det kan for eksempel være hvordan man løser arbejdsopgaver som man selv planlægger, hvem og hvad man tror på, lære nyt om emner der er lettilgængelig viden om, og hvor meget tid man vil bruge på madlavning.
Det er alt det, der er nemt at gå til.
Jo flere vilkår i denne kategori der præger vilkårene for den enkelte – jo større trivsel og livskvalitet.
Vilkår som involverer mange parter, og er svære at ændre
Vilkår der involverer flere parter, kan kun ændres gennem forhandling, og ændringer sker langsom og på lang sigt.
Det kan for eksempel være samfundspolitiske vilkår som serviceniveauet i sundhedssektoren og
ældreplejen, det kan være arbejdsmiljøet på en arbejdsplads, og det kan være økonomiske konjunkturudsving.
Det er det, det kan være konstruktivt at forsøge at ændre – uden at gøre sig så store forhåbninger om at det sker, at det bliver centralt for ens eksistens.
08 april 2011
Stress, overbelastnings- og krisereaktioner
Generelt gælder, at der ikke er en facitliste for hvordan mennesker reagerer ved stress, kriser og stort pres. Det er meget individuelt.
afhænger af, hvilket personligt ståsted du selv har i forhold til det, der sker.
Som udgangspunkt: Tag mennesker alvorligt og respekter, at de har det, som de har det.
Problemstillinger, hvor du står på sidelinien
Det vil sige problemstillinger, du selv ikke har en rolle i.
Der er forskellige grundlæggende konstruktive reaktioner, der kan være nyttige at have med i overvejelserne:
At være part i noget – vil sige, at du har eller bliver tildelt i rolle i det, der sker – i modsætning til at stå på sidelinien og give sparring til noget der sker for andre i relation til andre. Du kan være eller blive gjort til part i en problemstilling på mange måder: Det kan for eksempel være i et konfliktfyldt miljø – hvor du oplever at blive tildelt en rolle i konflikten, på baggrund af det ståsted du har.
Hvis du er eller bliver gjort til part i en problemstilling, er der nogle grundlæggende konstruktive reaktioner, det kan være sundt at fokusere på: Fokuser på det samme som beskrevet ovenfor under punktet "Problemstillinger, hvor du står på sidelinien"
Tabuerne er mange gange med til at forstærke presset og reaktionerne, hos dem der står med problemerne.
Læs evt. mere på Videncenter for Arbejdsmiljø's hjemmeside
Eller læs Jørn Beckmann's bog: "Psykologien i perspektiv"
- Nogle mister overblikket
- Nogle bliver aggressive
- Nogle mister evnen til at tænke realistisk
- Nogle mister evnen til at se sammenhængen, mellem det der sker, og de reaktioner der kommer
- Nogle får et stort behov for kontrol
- Nogle bliver deprimeret og mister en positiv livshorisont
- Nogle får en stereotyp opfattelse af andre
- og en uendelighed af andre faktorer
afhænger af, hvilket personligt ståsted du selv har i forhold til det, der sker.
Som udgangspunkt: Tag mennesker alvorligt og respekter, at de har det, som de har det.
Problemstillinger, hvor du står på sidelinien
Det vil sige problemstillinger, du selv ikke har en rolle i.
Der er forskellige grundlæggende konstruktive reaktioner, der kan være nyttige at have med i overvejelserne:
- Normaliser det, der sker, ved at sætte det i realistisk perspektiv til de vilkår der gælder – hvis mennesker reagerer ved at sætte spørgsmålstegn ved egen eller andres menneskelige normalitet
- Fokuser på det der sker, og undgå fortolkninger af det der sker
- Giv viden om formål, struktur og afgrænsning – hvis mennesker drukner i viden om detaljer
- Afgræns viden om detaljer – hvis mennesker drukner i viden om detaljer
- Giv viden om detaljer og afmystificer det, der sker – hvis mennesker mister "fodfæstet" og jordforbindelsen
- Nuancer opfattelsen af mennesker – hvis der opstår generaliserede og stereotype holdninger til mennesker
- Lad være med at drage konklusioner på andres vegne
At være part i noget – vil sige, at du har eller bliver tildelt i rolle i det, der sker – i modsætning til at stå på sidelinien og give sparring til noget der sker for andre i relation til andre. Du kan være eller blive gjort til part i en problemstilling på mange måder: Det kan for eksempel være i et konfliktfyldt miljø – hvor du oplever at blive tildelt en rolle i konflikten, på baggrund af det ståsted du har.
Hvis du er eller bliver gjort til part i en problemstilling, er der nogle grundlæggende konstruktive reaktioner, det kan være sundt at fokusere på: Fokuser på det samme som beskrevet ovenfor under punktet "Problemstillinger, hvor du står på sidelinien"
- Fasthold dine egne normalmenneskelige grænser, og vær ærlig omkring, hvordan du bliver påvirket af det, der sker
- Lad være med at være at acceptere, det der sker – forsøg at ændre det
- Find nogen der kan give dig opbakning og sparring
Tabuerne er mange gange med til at forstærke presset og reaktionerne, hos dem der står med problemerne.
Læs evt. mere på Videncenter for Arbejdsmiljø's hjemmeside
Eller læs Jørn Beckmann's bog: "Psykologien i perspektiv"
Abonner på:
Opslag (Atom)